Gå til indhold
Fri fragt ved køb over 599,-
99 dages udvidet returret
Lynhurtig levering
Fri fragt ved køb over 399,-

Fordele ved sengetøj af uld

Hvad er merinould?

Merinould er et naturprodukt og kommer ligesom almindelig uld, altså fra får. Dog er der forskel på uld, og merinould betyder altså, at det kun er merinofår der producerer denne merinould.

En af uldets fantastiske egenskaber er dens evne til at regulere temperaturen, uld hjælper nemlig både med at holde på den varme som kroppen selv producerer, i koldt vejr. Samtidig transportere varme væk så man undgår at få det alt for varmt. Uld transporterer nemlig eventuel fugt eller sved væk fra kroppen uden materialet kommer til at føltes vådt på nogen måde.

Hvorfor kradser det her merinould så ikke?

De fleste mennesker forbinder muligvis uld med et barndomsminde, hvor man er blevet proppet i den mest kradsende sweater, som et familiemedlem har strikket, så nu kan du ikke være bekendt at tage den af. Men her kan vi berolige dig med at det er en helt anden oplevelse med merinould, da det i princippet er et andet materiale, heldigvis! Selvom de begge går under samme kategori som værende uld, er det som at sammenligne æbler og bananer. Det kan godt være de begge to er frugter men bare fordi du ikke kunne lide æblet, betyder det ikke at bananen ikke kan være et hit. Magien ligger i uldet, hvor merinould er meget blødere og finere end almindelig uld. Grunden til dette findes i fibertykkelsen, den er nemlig langt tyndere i merinoulden end almindelig uld, og strukturen i fibrene er anderledes. Merinouldens fibertykkelse ligger nemlig gennemsnitlig mellem 16,5-23 micron, svarende til 0,02mm. Man har fundet ud af at uld, med en fibertykkelse på over 28, føles kradsende på vores hud, hvor fibertykkelser under denne værdi opleves som værende behagelige og bløde. Almindelig uld ligger altså langt over ’kradsegrænsen’ på 28 micron. Men vi er selvfølgelig alle sammen forskellige og har forskellige opfattelser af hvornår noget kradser på huden. Men man kommer dog ikke udenom at merinould er et kæmpe hit, da fibertykkelsen er så fin, at selv de sensitive voksne eller nyfødte babyer oplever materialet som værende fantastisk blødt og komfortabelt.

Merinouldens fabelagtige egenskaber

Derudover kan man ikke komme udenom alle de vidunderlige egenskaber merinould har. Herunder dens evne til at bevare det perfekte klima omkring kroppen. Merino uld er blevet rigtig populært som et materiale der skal tæt på kroppen, da det kan optage op til 35% af sin egenvægt i form af fugt eller sved, helt uden at materialet kommer til at føles vådt eller fugtigt, det er derfor blevet et kæmpe hit til både undertøj, sports tøj samt sengetøj. Så er det altså slut med at vågne op om natten helt våd af sved, som man kan risikere at gøre ved bomuld, da bomuld hverken hjælper med at regulere temperaturen eller lede fugt væk fra kroppen. Det er også slut med at blive afkølet grundet en svedig trøje som klistrer til kroppen i løbet af dagen.

Uld øger din hygiejne

Uld er et lugtfrit materiale i den forstand at, grundet dets evne til at absorbere fugt og lede det væk fra kroppen, optager merinould ikke sved på sammen måde, som rigtig mange andre tekstiler gør. Det er dog ikke sveden i sig selv der lugter, men derimod bakterierne fra huden som blandes med sveden. Disse bakterier trives generelt også meget bedre på glatte overflader end den grove overflade som merinoulden har. Derudover har merinould en antibakteriel effekt, grundet de små luftlommer som den grove overflade i strukturen medfører, og bakterierne kan ikke ophobe sig på samme måde i uld og danne den grimme lugt af sved. Det øger altså hygiejnen da ulden ikke kommer til at lugte på samme måde eller lige så hurtigt som ved mange andre alternative tekstiler, og er derfor det oplagte og mest ideelle valg af materialer der anvendes tæt på kroppen. Merinould har i nogle år været både sportsudøvere samt friluftsmennesker favorit materiale at have tættest på kroppen i løbet af dagen, grundet dens fantastiske egenskaber. Derudover er merinouldens egenskaber samtidig perfekte til at assistere dig i løbet af natten også, som sengetøj giver merinoulden dig nemlig de bedste forudsætninger for den perfekte nattesøvn uden forstyrrelser grundet problemer med temperaturen. 

Uld er et beskyttende materiale

Merinould indeholder keratin som gør at materialet er svært at antænde, det futter altså ikke af på samme måde, som mange andre syntetiske materialer gør, ved kontakt med selv den mindste glød. Denne egenskab giver en ekstra ro til at have barnevognen med uldsengetøj ude, selvom naboen har bål i haven, eller hvis man selv sidder foran bålet. Derudover beskytter uldens fiber også mod solens UV-stråler, som kan være en kæmpe fordel, hvis man skal være mange timer ude i solen om dagen.

Dyrevelfærd og miljø

Merinould er et naturligt produkt som kommer fra en levende leverandør, derfor er det vigtigt at gå op i dyrevelfærden. New Zealand samt Australien er de førende leverandører af Merinould og har førhen været kritiseret for af bruge en metode der hedder ’museling’. Proceduren indebærer at man uden bedøvelse fjerner noget af fårets hud på bagdelen for at undgå fluer og larver, men metoden er blevet hårdt kritiseret af mange dyrevelfærdsorganisationer og derfor heldigvis næsten udfaset i New Zealand, men i Australien er det dog stadig en brugt procedurer. Det er vigtigt et være bevidst om overstående og handle med omtanke. Hos Rex sengetøj er du garanteret at det er tænkt på dyrevelfærden ud til mindste detalje og vores uld ikke kommer fra får som har været udsat for ’mulesing’!

Derudover er det et miljøbevidst valg at bruge merinould, da det nedbrydes hurtigt i naturen i modsætningen til mange syntetiske materialer.

Forrige artikel Få dit barn til at sove med disse 4 tricks
Næste artikel Fordele ved sengetøj af bambus