Gå til indhold
Fri fragt ved køb over 599,-
99 dages udvidet returret
Lynhurtig levering
Fri fragt ved køb over 399,-

Gode råd til at undgå husstøvmider

Husstøvmider er nogle irriterende væsner. De er så små, at vi ikke kan få øje på dem – uden et mikroskop. Faktum er blot, at de lever i vores alles hjem, og de trives fremragende under dynen og hovedpuden. De små bæster lever nemlig af døde hudceller og tabt hår. Tabt hår og døde hudceller kommer både fra dig, men også dine kæledyr. Med andre ord er dit soveværelse, og specielt sengen på dit soveværelse det rene paradis for lige præcis husstøvmider.

Husstøvmider giver som udgangspunkt en masse komplikationer for især allergikere. Når det så er sagt, så hvis du ikke har allergi bør du stadig være påpasselige med ikke at dele seng med flere millioner af de bittesmå dyr. Husstøvmider kan have en negativ effekt på dit helbred. Primært fordi, at deres afførring indeholder enzymer, som går lige i lungerne. Disse enzymer kan på sigt udvikle sig til allergi. Det er ikke specielt lækkert, det ved jeg godt.

Men der er håb og ingen grund til panik! Der er en lang række forholdsregler og tiltag som du selv kan gøre, og faktisk kan du at implementere dem allerede i dag. Vi har samlet alle de bedste råd mod husstøvmider og husstøvmideallergi. Som vi – sjovt nok – gerne vil dele med dig.

Bevar et godt indeklima!

Det er vigtig at få luftet ud hver dag, gerne med gennemtræk – hvis det er muligt. Faktisk er der en god og nem huskeregel som siger, at hver gang inden du ligger dig og hver gang du rejser dig fra din seng, skal du lufte ud. Gør du det, holder du dit soveværelse friskt, og du undgår automatisk, at luftfugtigheden i rummet bliver for høj. En temperatur på mellem 16-18 grader i dit soveværelse er ideel. Denne temperatur minimerer ligeledes væksten af husstøvmider, de foretrækker nemlig et varmt og fugtigt klima.

Hold din seng ren

Husstøvmider formerer sig hele tiden, hunnerne lægger mellem 40 og 80 æg i dens levetid som er 3-5 måneder. Det er derfor vigtigt at få gjort det af med de små ubudne gæster eller hvert fald gøre hvad man kan, for at forringe deres levevilkår. Vask dit sengetøj minimum hver 14. dag, og gerne oftere, ved 60 grader for at fjerne både æg samt levende husstøvmider. De elsker som sagt et fugtigt miljø og det vil derfor være en god idé at vælge sengetøj i en tekstil, der fra naturens side kan mindske væksten af dem. Alt vores sengetøj er temperaturregulerende, antibakteriel samt svedabsorberende, hvilket gør at husstøvmiderne har langt værre levevilkår end ved almindelig bomuld.  har imidlertid de samme funktioner, og ville kunne bruge lige så effektivt.  Det er også en god idé at vaske både dyne og pude 4 gange om året de støvmiderne også samlet her.

Keep it simple. Det minimerer vækstoverflader for husstøvmiderne

Undgå at have for mange ting i dit soveværelse som kan samle støv og hvor husstøvmiderne kan boltre sig. Det vil sige overflader hvor støv kan samles som for eksempel bogreoler, tørrede blomster eller andre pynteting, hold det på et minimum. Andre støvsamlere som pyntepuder, bamser eller lignende bør også holdes på et minimum. Husstøvmiderne lever nemlig rigtig godt i polstrede ting og derfor bør man ligeledes undgå gulvtæppe i soveværelset. Hvis man har ting der ikke kan vaskes, kan 2 døgn i fryseren, til for eksempel børnenes bløde legetøj, ligeledes slå husstøvmiderne ihjel.

Din seng skal kunne ånde

Mange af os bruger pladsen under sengen til opbevaring, men det skal man lade værre med hvis man gerne vil mindske væksten af støvmiderne. De fleste senge har lameller under så den kan ånde og fugten ikke samler sig inde i sengen og madrassen. Hvis der er helt fyldt op under din seng, kan fugten ikke blive afledt og det danner et perfekt grundlag for støvmiderne og deres trivsel i dit hjem.

Alting med måde!

De fleste tænker nok, at jo mindre støv, jo færre støvmider, hvilket i den forstand også er korrekt, men der er ingen grund til at gå helt amok med rengøringen flere gange om ugen. Det forholder sig nemlig således, at hver gang du gør rent, hvirvles støvet op og rundt i lokalet, hvilket kan forårsage allergiske reaktioner og være til stor gene, hvis man har husstøvmideallergi. Selv hvis man ikke er direkte allergisk bliver enzymer fra støvmidernes afføring cirkuleret rund i lokalet og kan udvikle husstøvmide allergi. Derfor er en gang om ugen et godt standpunkt at tage til rengøring.

Det rigtige værktøj for at minimere husstøvmide vækst

Det er vigtigt at have det rigtige værktøj til opgaven, et søm kan godt bankes i med bunden af din boremaskine, men det ville da være nemmere med en hammer. Det er lidt det samme med din støvsuger, mange gamle støvsugere er nemlig ikke designet til at fange alt den støv der kommer igennem. støv samt støvmider bliver suget op og skudt direkte ud igen, hvis støvsugeren ikke har et såkaldt HEPA filter. De variere fra HEPA 10-14 hvor et HEPA 14 filter opfanger 99,99% af alle partikler og allergener og anbefales til personer med allergi for både husstøvmider, dyrehår samt pollen.

Vi håber, at du kunne bruge bare et råd til noget

Alt sammen kan bidrage til at mindske væksten af husstøvmider i dit hjem, forhåbentligt mindske allergiske reaktioner eller fremkaldelsen af disse. Vi vil dog råde dig til at konsultere din læge hvis du har mange gener, da der findes en masse forskellige medicinske behandlingsmetoder.

Husk: Husstøvmider bider ikke, og er ikke decideret giftige for dig eller for mig (nok mest mig, fordi jeg har støvallergi). Men som sagt, kan du altså ende som mig, og i værste tilfælde ende med at få husstøvmideallergi.

Forrige artikel Guide: Hvad er det bedste sengetøj?
Næste artikel Hvad er forskellen på bomuld og bambus?