Guide: Får du for lidt søvn, og hvad er konsekvensen?

" Der skal formentligt ikke herske meget tvivl om, at søvn er essentielt for, at vores hverdag fungerer. Det er - heldigvis - ikke bare en skrøne, hvor vigtig søvnen er. Det er alfa-omega for, at vores fysiske og psykiske velbefindende kan trives og vedligeholdes. Men, hvad er for lidt søvn egentligt, og hvad er konsekvensen heraf? "
Hvor meget søvn skal man have, og hvad er konsekvenserne ved at sove for lidt?

Hvor meget søvn skal du have?

Selvom du har sovet i 12 timer, kan du stadig føle dig træt. Når man analyserer et søvnbehov, er det vigtigt, at have in-mente, at der er forskel på behov og anbefaling. Det er nemlig en fuldstændig individuel sag, hvad søvnbehovet er, og lige netop behovet varierer alt efter ens alder. Du har et søvnbehov i form af, hvad du har brug for at sove, for at dit psykiske og fysiske velbefindende er velfungerende. Den gamle – og nemmeste – skrøne at huske er, at du skal sove 8 timer pr. døgn. Skal du kigge lidt mere nuanceret og i dybden på lige netop søvnbehov, har vi skrevet et blogindlæg om hvor meget søvn man skal have. I blogindlægget dykker vi mere i dybden omkring mængden af søvn, man skal have, for at ens kognitive egenskaber vedligeholdes og ‘trives’ bedst. I dette indlæg kommer vi mere omkring konsekvensen ved for lidt søvn.

Konsekvenser ved for lidt søvn

Den mest velkendte konsekvens er nok, at du både er morgensur og generelt i dårligt humør. Du kan ligeledes opleve følelsen af at være konfus, og manglende kognitive egenskaber (blandt andet dit fokus og din koncentration).

Ved en langvarig søvnmangel kan der ske mere – og flere – alvorlige konsekvenser med rødder tilbage fra din søvnmangel. Det er blandt andet:

  • Længevarende stress og eventuelt depression
  • Følgesygdomme i form af hjertekarsygdomme, hjerteanfald, sukkersyge og forhøjet blodtryk
  • Reduceret sexlyst
  • Manglende koncentrationsevne og indlæringsvanskeligheder
  • Rynker
  • Dårlig hukommelse
  • Overvægt
  • Reduceret immunforsvar 
  • Døsig og farlig kørsel

Hvad er for lidt søvn så?

Når vi taler om for lidt søvn, er det vigtigt at skelne mellem langvarig søvnmangel og kortvarig søvnmangel. Sover du kontinuerligt for lidt, og ‘lider’ af langvarig søvnmangel, er der ofte fysiske eller psykiske grunde til det. Det vil i disse tilfælde være nødvendigt/anbefalelsesværdigt at søge hjælp fra en fagperson, i form af en læge eller en psykolog. Læger og psykologer er trods alt uddannet til at identificere roden til problemet, og hvad der i givet fald kan lægge til grund for den manglende søvnmangel.

Har du en kortvarig søvnmangel kan små indgreb som blandt andet at spise lidt sundere bidrage med at sænke problemstillingen. Husk: At være morgensur er ikke farligt, og søvnmanglen kan derfor under normale omstændigheder indhentes i løbet af weekenden. Sover du derimod for lidt i en længere periode, er du muligvis ‘påtvunget’ at finde roden og kernen til problemet.

Vi har et lækkert udvalg af 100% silke sovemasker, som sænkes lysindfaldet – hvilket ofte kan hjælpe.

Du er den vigtigste brik i puslespillet om at afgøre, hvor vidt du sover for lidt

Min vigtigste pointe i dette blogindlæg er, at du skal lytte på dig selv, og samtidig huske at være opmærksom på konsekvenserne af langvarigt at sove for lidt. Søvn er vigtigt, og vi skal ikke undervurdere vigtigheden af det. Det er også derfor, at det er utroligt vigtigt, at du anerkender, hvis du har længerevarende problemer med at sove for lidt – og i tilfælde af dette, så finde en løsning på baggrund af dette. Din krop og din hjerne er dine vigtigste redskaber, og især i en travl og hektisk dagligdag. Det er altså essentielle dele af, at man oplever glæden og det spændende ved livet.

Del indlæg:

Læs også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Skriv dig op i vores nyhedsbrev, og vær den første til eksklusive pre-sales og rabatter.

Indkøbskurv 0