Hvorfor er søvn så vigtigt?

" Søvn er faktisk ikke for sjov, men en af de vigtigste faktorer for, at vores kroppe fungerer. Jeg har igennem tonsvis af læsning fra hjerneforskere forsøgt at formidle hvorfor søvn er så vigtigt for os mennesker. Det er nemlig ikke kun korttidshukommelse, som er konsekvenser af for lidt søvn, det er også mere kroniske sygdomme og sygdomsforløb, som det worst-case kan ende med. "
Hvorfor er søvn så vigtigt? Mand ligger og sover efter at have læst vores blogindlæg

Hvorfor er søvn så vigtigt?

Søvn er fundamentet for et godt og sundt helbred. Er du frisk og veludhvilet, er du uden sammenligning bedst gearet til at klare hverdagens gøremål og udfordringer. Søvn er altså essentielt for, at vores krop får slappet af, og bliver veludhvilet. Følelsen af at være træt er imidlertid ikke kun den eneste konsekvens af en generel mangel på søvn.

Man kan desværre ikke gå på kompromis med sin søvn i en længevarende periode uden også at anerkende konsekvenserne dette må medføre. En god huskeregel er cirka syv til otte timers søvn, alt efter både alder og tilstand. Der er selvfølgelig også perioder i vores liv, hvor stress vil forekomme ekstra meget, og det vil derfor ikke kunne kategoriseres som værende skadeligt, at have korte perioder med søvnmangel – det er for sin vis også helt naturligt.

Så faktum er blot, at hvis du får nok søvn, giver du din krop de bedste forudsætninger for at holde virkeligheden ud, og de bedste forudsætninger for at have en dagligdag, som hænger sammen – i alle ender.

Forskningen om søvn, og hvorfor det er vigtigt

I 1964 besluttede den 17-rige Randy Gardner og professoren William Charles Dement sig for at bevise, at søvnmangel ikke var farligt for helbredet. Randy Gardner slog derfor verdensrekorder i “være-vågen-tid” med hele 11 dage og 24 minutter uden at sove. 

Med det overraskende resultat af, at Randy virkede helt sund og rask i gennem hele forløbet. De kunne med direkte virkning konkludere, at Randy’s korttidshukommelse og koncentrationsevne var stærkt reduceret. Da han ramte 11. dag blev han testet af professor William Charles Dement ved at han skulle trække 7 fra 100 osv., hver gang han nåede tallet 65 stoppede han. Han havde nemlig helt glemt, hvad opgaven egentligt gik ud på.

Derfor har søvnforskeren Jeffrey Iliff – her små 60 år senere – også kunne konkludere, at søvnmangel er farligt for hjernen.

Hvilke konsekvenser har for lidt søvn så?

Der er rigtig mange konsekvenser ved længevarende søvnmangel. Der er dog ingen grund til, at du går i panik allerede. Jeg vil ikke gøre det helt store ud af konsekvenserne, en længerevarende søvnmangel kan være skyld i. Primært fordi, at vi har skrevet et blogindlæg om det, og hvad konsekvensen er ved for lidt søvn.

Dog vil jeg kort opsummere de mest iøjefaldende konsekvenser af det: Stress, hjertekarsygdomme, indlæringsvanskeligheder, øget chance for Alzheimers, overvægt, dårligere immunforsvar, korttidshukommelse, m.fl..

Søvn fjerner de skadelige affaldsstoffer fra hjernen

Menneskets hjerne er ‘gemt væk’ i vores kranie og pakket ind i cerebrospinalvæske. Cerebrospinalvæske bidrager til, at vores hjerne kan suge affaldsstofferne ud af hjernecellerne med formålet om at transportere dem ud i blodårene – ligesom det lymfatiske system, hvis du kender det. Det eneste problem med crebrospinalvæske er, at det kun virker, når vi sover.

Vores hjernecellers massefylde reduceres, når vi sover, og det er derfor kun, når vi sover, at der er plads til, at væsken kan trænge ind langs blodårene. Jeffrey Ilif har bevist, at man i løbet af dagen opbygger disse affaldsstoffer, som væsken så kan rense ud om natten.

Får du ikke fjernet alle disse skadelige stoffer fra hjernen, kan det ende i en øget mængde af bi-produktet amyloid-beta. Amyloid-beta fjernes langt hurtigere når vi sover, og kan kategoriseres som værende en afgørende grund til, at folk der lider af Alzheimers, lider af Alzheimers. Når man har Alzheimers ophober amyloid-beta sig mellem cellerne, i stedet for at blive nedbrudt som normale mennesker gør.

Derfor er søvn vigtigt

Søvn er alfa-omega, da det kan modarbejde/modvirke de værste konsekvenser ved en vedvarende søvnmangel. Det hjælper dig med at beholde dit høje energiniveau. Det vil under alle normale omstændigheder give dig en bedre og gladere tilværelse. Jeg håber, at du blev lidt klogere på, hvorfor søvn er vigtigt, og hvad du eventuelt kan gøre. Eventuelt sove med noget af vores lækre sengetøj? 😉 

Sov godt, og tusinde tak fordi, at du læste hele vejen til ende.

Kilder:

https://www.youtube.com/embed/MJK-dMlATmM?rel=0

https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/neuro/hjerne-og-nerveundersoegelser

Del indlæg:

Læs også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Skriv dig op i vores nyhedsbrev, og vær den første til eksklusive pre-sales og rabatter.

Indkøbskurv 0